vævslasere

Vævslasere er lasere, der bruges til behandling af biologisk væv. De afgiver koherent lys ved specifikke bølgelængder, som vælges ud fra vævets sammensætning og ønsket behandlingsmål. Energiens interaktion med vævet giver lokal varme, som kan føre til overfladisk afbrænding, koagulation af kar eller fjernelse af væv.

Udvælgelsen af bølgelængde afhænger af, hvilket væv man ønsker at påvirke. CO2-laser og Er:YAG-laser har høj absorption i vand og bruges ofte til snit og overfladisk ablation. Nd:YAG-laser og diodelaser har længere bølgelængder og dybere penetration, hvilket gør dem velegnede til koagulation og mere dyb vævsændringer. Excimer-laserne (f.eks. 193 nm) bruges i korneal kirurgi og visse dermatologiske indicationer. KTP og andre hæmoglobinabsorberende lasere anvendes i særlige tilfælde. Pulsformen kan være kort og intens eller længere, hvilket påvirker skadesprofil og heling.

Anvendelserne spænder fra øjenkirurgi, dermatologi, tandpleje og ENT til urologi og gynækologi. Fordelene inkluderer høj præcision, mindre blødning og hurtigere restitution sammenlignet med traditionelle metoder, men risikoen for forbrænding, ardannelse og skade på omkringliggende væv eksisterer, hvis teknikken ikke udføres korrekt.

Sikkerhed og regulering: Behandlinger kræver specialuddannet personale, korrekt sikkerhedsudstyr og overholdelse af nationale regler for medicinsk udstyr og arbejdspladsbeskyttelse.

Historie: Udviklingen af vævslasere begyndte i 1960'erne og har siden gennemgået betydelig teknologisk udvikling inden for optik, køling og pulsteknologi.