volatilitetsindekser

Volatilitetsindekser er finansielle indikatorer, der kvantificerer markedets forventning til fremtidig prisudsving for et underliggende aktiv eller en markedsbredde. De er normalt baseret på implied volatility udledt fra optionspriser og udtrykkes ofte som en årlig standardafvigelse i procent.

Et kendt eksempel er VIX, som beregnes af CBOE og afspejler forventet 30-dages volatilitet for S&P 500. Beregningsmetoder varierer, men fælles træk er vægtning af optioner over forskellige strike-priser og løbetider for at estimere markedets konsensussyn. Nogle indekser angiver kortsigtede forventninger (f.eks. 30 dage), mens andre kan målrette længere perioder.

Volatilitetsindekser bruges som mål for markedsstemning og risikoopfattelse; høje værdier forbindes ofte med øget usikkerhed eller frygt, lave værdier med rolig markedstilstand. De anvendes i risikostyring, porteføljeforvaltning og prisfastsættelse af produkter. Der findes også handelsbare instrumenter knyttet til volatilitet, såsom futures, optioner, ETF’er og ETN’er.

Begrænsninger omfatter, at implied volatility ikke forudsiger retningen af prisbevægelser, er påvirket af likviditet og markedsforventninger samt bygge på modellantagelser. Desuden kan ekstreme begivenheder give kraftige og midlertidige stigninger. Ud over aktiemarkeder findes volatilitetsindekser for valuta, obligationer og råvarer, hvilket gør dem til et bredt anvendeligt værktøj i finansiel analyse.