udladningshastighed

Udladningshastighed beskriver, hvordan hurtigt en lagret mængde ladning eller energi frigives fra et system. I elektroteknik måles den normalt som den elektriske strøm I, der flyder ud af en kilde eller en komponent. Den frigivne ladning over tid beskrives ved Q(t) = ∫ I dt, og den øjeblikkelige udladningshastighed er I = dQ/dt. Afhængigt af belastning og intern modstand kan hastigheden være konstant eller ændre sig over tid.

Kondensatorer og RC-kredsløb: For en ideel kondensator er I = C dV/dt, hvor C er kapacitansen. Den karakteristiske tidkonstant i et resistivt kredsløb er τ = RC, og spændingen affalder som V(t) = V0 e^{-t/τ}. Ved konstant strøm falder spændingen lineært med tid ifølge V = V0 - (I/C) t.

Batterier: Ved en given belastning bestemmes udladningshastigheden af både den eksterne belastning og den indre modstand. Den afgivne ladning er Q = ∫ I dt, og ved konstant I er afladningstiden t = Q/I. Kapaciteten måles ofte i ampere-timer (Ah) og afhænger af afladningshastigheden. Peukert’s lov beskriver, hvordan effektiv kapacitet falder med stigende afladningshastighed: t ≈ H (I0/I)^k, hvor H og k er konstante for en given celle.

Faktorer og måling: Temperatur, alder, indre modstand og design påvirker udladningshastigheden. Høj afladningshastighed øger varmeudvikling og tab, hvilket kan reducere ydeevne og levetid. Måling og vurdering sker via datasheets, måling af strøm og spændingsforløb, samt beregning af kapacitet og tid ved forskellige belastninger.