tyggeflade

Tygeflade er tyggefladen på tanden, den del der er i kontakt ved mastikation for at male og knuse mad. Den er især veludviklet på bagtænderne – premolarer og molarer – hvor den møder en modpart under tygging. Tygefladen består af flere anatomiske elementer, herunder cusper (tandtoppe), ridser og furer, som danner mønstre af en central fossa og mindre pits. Overfladen opdeles ofte i områder som marginale ridser og triangular ridges, og hos øverste molarer kan en skrå ridge forekomme. Den nøjagtige topografi varierer mellem tænder og personer, men hovedfunktionen er at muliggøre effektiv tygning og fødevareforarbejdning.

Tygefladen dannes under tandudviklingen og er dækket af emalje. Den består af hårde strukturer i tæt kontakt med en modpart i bidet. Med årene kan tygefladen gennemgå ændringer som følge af slid (attrition) og andre belastninger, hvilket ændrer mønsteret af ridser og pits og kan give anledning til tab af højde eller skader.

Den kliniske betydning af tygefladen omfatter dens rolle som et område hvor caries forekommer, særligt i fissurer og pits på bagtænderne. Forebyggelse omfatter regelmæssig tandrensning og forsegling af dybe fissurer (fissurforsegling) hos børn og unge. Slid og ændringer i occlusion kan påvirke tygefladens form og funktion og er derfor væsentlige i behandlingsplaner for fyldninger, kroner eller justering af bidet.