syrebaseregulering

Syrebaseregulering, eller syre-base balance, er kroppens måde at holde blod og væv inden for snævre pH-grænser. En stabil pH er nødvendig for at enzymer og metaboliske processer fungerer korrekt. Reguleringen sker gennem tre samvirkende mekanismer: kemiske buffersystemer, respiration og nyrefunktion. Buffersystemerne giver øjeblikkelig modstand mod ændringer i syre- og baseindholdet, hvor bicarbonat-carbonic acid-parret er det centrale, suppleret af fosfat og proteiner. Den respiratoriske del styrer hurtigt CO2-niveauet ved at ændre åndedrætsfrekvens og -dybde, hvilket skaber en indirekte ændring i H+ og HCO3-. Langsigtet regulering sker i nyrerne, der udskiller eller tilbageholder H+-ioner og bicarbonat og dertil producerer ammonium til udskillelse. Denne mekanisme justerer syre-base-status over timer til dage og giver en længerevarende kompensation ved ubalancer.

Typiske tilstande beskrives som acidose (lavere pH) og alkalose (højere pH) med respiratoriske eller metabolske årsager. Metabolisk acidose ses ved f.eks. laktatacidose eller nyresvigt; den respiratoriske kompensation opnås ved hyperventilation. Metabolisk alkalose kan opstå ved tab af syre eller øget bicarbonat, hvor respiratorisk kompensation sænker åndedrættet. Respiratorisk acidose opstår ved nedsat CO2-elimination (for eksempel ved luftvejspåvirkning), mens respiratorisk alkalose ses ved overdreven CO2-udskillelse.

Diagnostik baseres primært på arterielt blodgass-analysers pH, partialtryk for CO2 (PaCO2) og bicarbonat (HCO3-), suppleret af klinisk kontekst. Normalområder ligger omkring pH 7,35–7,45, PaCO2 35–45 mmHg og HCO3- 22–26 mEq/L.