strømindgivelser

Strømindgivelser refererer til processen med at introducere elektrisk strøm i et system som inputsignal eller excitation. Begrebet bruges især inden for måle- og automationsudstyr, sensorik og elektrisk testning, hvor en kontrolleret strøm leveres til sensorer, aktuatorer eller testkredsløb.

En almindelig anvendelse er strømløkker, særligt 4-20 mA-standarden, hvor en transducer leverer en strøm proportional med en fysisk størrelse som tryk eller temperatur. Strømindgivelser bruges også som input til dataindsamlingssystemer, til excitation af sensorer og aktuatorer samt til test af beskyttelsesrelæer i elnettet. Ved design kan strømindgivelse bruges til kalibrering, impedansmatchning og måleverifikation.

Tekniske overvejelser omfatter valg mellem en konstantstrømskilde eller en strømsink, afhængigt af konfigurationen. Den modtagende indgang har typisk en defineret impedans og kan kræve galvanisk isolation, afskærmning og beskyttelse mod overspændinger. Dynamisk rækkevidde, båndbredde og støjpåvirkning er centrale faktorer. Sløjfen drives ofte af en ekstern forsyning, og signalet i en strømløkke er i vid udstrækning uafhængigt af belastningen inden for specificerede grænser.

Standarder og sikkerhed: 4-20 mA-strømløkke er en udbredt standard i procesinstrumentering; andre anvendelser benytter f.eks. 0-20 mA eller spændingsbaserede signaler. Isolering mellem måleudstyr og strømforsyning, korrekt jordforbindelse og beskyttelse mod fejlstrømme er vigtige sikkerhedsovervejelser for at undgå jordsløjfer og støj.

Se også: 4-20 mA-løkke, strømkilde, instrumentationsforstærker.