stemmeorganerne

Stemmeorganerne er det anatomiske system, der bruges til tale og sang. Systemet består af tre overordnede dele: åndedrætssystemet, stemmeapparatet i larynx og resonanskanalerne i svælg, mund og næse. Artikulationsorganerne bidrager til at forme lydene til ord og tale. Samspillet mellem disse dele bestemmer stemmens frekvens, klang og tydelighed.

Åndedrættet leverer energien til stemmen. Lungerne og diaphragma arbejder sammen med de øvrige åndedrætsmuskler for at producere en kontinuerlig luftstrøm og et subglottalt tryk. Luften passerer gennem stemmebåndene i larynx, hvor den får dem til at vibrere og danne grundlyden.

Stemmen dannes i larynx, hvor stemmebåndene (vokalbåndene) vibrerer, når luften passerer gennem glottis. Spænding, længde og masse af båndene bestemmer frekvensen og dermed stemmets tonehøjde; lufttryk og muskelkraft påvirker lydstyrken. Små ændringer i spænding eller længde ændrer klang og karakter.

Resonans sker i svælg, mundhulen og næsehulen samt i bihulerne og andre tilsluttende rum, som fungerer som resonatorer og påvirker klangfarve og volumen. Form og størrelse på resonanskanalerne ændrer timbre og projektionsmuligheder.

Artikulation udgøres af tungen, læberne, tænderne og ganen, som former lydene til vokaler og konsonanter. Hjernen og nerverne koordinerer bevægelserne, særligt under tale og sang. Sundhedsaspektet inkluderer tilstande som heshed, laryngitis og noduli, og god stemmepleje samt teknik bidrager til at bevare stemmen.