sætpunkt

Sætpunkt er betegnelsen for de tegn, der bruges i skrift til at opdele sætninger og angive pauser, rytme og tydelighed i teksten. Begrebet dækker både de tegn, der afslutter en sætning, og de tegn, der strukturerer forholdet mellem led og sætninger inden for en længere tekst. Anvendelsen af sætpunkter er grundlæggende for læsning og forståelse i dansk skriftsprog.

Den mest almindelige sætpunkt ved tekstslut er fuld stop, også kaldet punktum, som markerer afslutningen på en deklarativ sætning. Andre sætpunkter, der afslutter spørgsmål eller udbrud, er spørgsmålstegn og udråbstegn. Mellem sætninger og led bruges komma til at afgrænse dele af en sætning; semikolon kan forbinde to selvstændige sætninger med tæt relation; kolonet introducerer ofte en forklaring eller en opremsning. Bindestreg og tankestreg angiver sammenkædning, afbrud eller længere pause. Parenteser og firkantede parenteser indkapsler supplerende oplysninger; anførselstegn markerer direkte citater. Ellipsen bruges til udeladelse eller pause.

I moderne dansk skrift følger der normalt en enkelt mellemrum efter et sætpunkt, og der sættes ikke mellemrum før et sætpunkt. Efter kolon og semikolon følger ofte et mellemrum. Anførselstegn placeres i par, og dispositionsstilen kan variere mellem tidsskrifter, bøger og andre medier.

Historisk udviklede sætpunkter sig ud fra latinske traditioner og blev i løbet af 1800- og 1900-tallet mere standardiseret, med senere tilpasninger i digitale medier.