refraktometridetektor

Refraktometridetektor, ofte kaldet refraktometerdetektor, er en sensor, der anvendes i refraktometre til at måle et materiales refraktive indeks eller forskellen i refraktivitet mellem to væsker. I sin grundlæggende form registrerer detektorens fotoegypt, hvor meget lys der afbøjes og/eller ændrer intensitet, når lyset passerer gennem prøven og en prisme, som sættes i en målekanal. Afhængigt af instrumentets type kan det være en enkelt fotograf, en position-sensitiv detector eller en lille fotodiode-array.

Princip og konstruktion: Et refraktometre udsender lys gennem en prøve via en optisk sti, hvor refraktiviteten påvirker lysbrydningen. I simple bærbare refraktometre registreres den kritiske vinkel eller brydningsvinklen ved en prismestykker vinkeljustering, mens mere avancerede enheder anvender en referencekanal og en fotodetektor til differential måling. I højtrykshimlende væltede systemer, som refraktometerdetektorer i HPLC (RID), måles ændringer i refraktiv indeks mellem mobilfase og opløst stof og omdannes til elektrisk signal. RID-er er universelle, men kræver isothermal betingelser for at opretholde stabil baseline.

Anvendelser og begrænsninger: Refraktometerdetektorer bruges bredt i fødevare- og drikkevareindustrien, kemiske og farmaceutiske analyser, fødevareingredienser (såsom sukkerarter og olieprodukter), polymerer og kosmetik. De er nyttige til non-UV-aktive forbindelser, men følsomheden er lavere end UV-detektorer, og målingerne påvirkes af temperatur, tryk og sammensætningen af mobilfase i kromatografi. Grundig kalibrering og temperaturkontrol er derfor vigtige for pålidelige resultater.