modstandskredsløb

Modstandskredsløb refererer til et elektrisk kredsløb, hvor den primære komponent, der styrer strømmen, er modstande. En modstand er en passiv to-terminal elektrisk komponent, der implementerer elektrisk modstand som et kredsløbselement. I et simpelt modstandskredsløb kan man anvende Ohms lov, som angiver, at strømmen (I) gennem en leder mellem to punkter er direkte proportional med den spænding (V) over de to punkter og omvendt proportional med modstanden (R) mellem dem. Formelt udtrykkes dette som V = I * R.

Modstande kan kobles i serie eller parallel. I en seriekobling tilføjes modstandenes værdier for at finde den samlede modstand. Hvis modstande R1, R2 og R3 er koblet i serie, er den samlede modstand Rt = R1 + R2 + R3. I en parallelkobling er den reciprokke værdi af den samlede modstand lig med summen af de reciprokke værdier af de individuelle modstande. For modstande R1, R2 og R3 i parallel er 1/Rt = 1/R1 + 1/R2 + 1/R3.

Modstandskredsløb er fundamentale i elektronikken og bruges til at begrænse strøm, dele spænding, generere varme og i mange andre funktioner. De danner grundlaget for mere komplekse kredsløb, herunder filtre, forstærkere og digitale logiske gates. Selvom en ideal modstand kun dissipere energi som varme, har virkelige modstande også andre egenskaber som induktans og kapacitans, der kan påvirke deres opførsel ved høje frekvenser.