lysudstråling

Lysudstråling er emission af lys fra en kilde. Udstrålingen kan omfatte synligt lys samt dele af det elektromagnetiske spektrum som nær-infrarødt og nær-ultraviolet. Lysudstråling beskriver, hvor meget lys der udsendes, hvilken farvesammensætning der er, og hvor kraftig den er i en given retning.

Kilder til lysudstråling kan være varme kilder, hvor energi omdannes til stråling (incandescens), eller ikke-termisk udstråling fra materialer, der afgiver lys efter at være blevet excitere af elektrisk energi, kemiske reaktioner eller optisk excitation. I sådanne tilfælde taler man ofte om luminescens, som kan være fluorescens, fosforescens eller kemiluminescens. Lysudstrålingen kan være kontinuerlig i spektral fordeling (som ved glødelamper) eller have en mere afgrænset spektral sammensætning (som ved særlige phosphorer eller laseremission).

Samtidig kan lysudstrålingen være retningbestemt, for eksempel fra en LED- eller laserdiode, eller nærmest universelt spredt som i en glødepære. Menneskelig oplevet lysstyrke måles ofte i lumen, mens den fysiske mængde af udstrålet energi måles i watt (radiant flux). Lyskvalitet og farvegengivelse beskrives gennem farvetemperatur og farvegengivelsesindeks, og effektiviteten angives som lysmængde pr. energienhed (lumen per watt).

Anvendelser af kendskabet til lysudstråling spænder fra belysning og design af rum til fotografi, astronomi og sikkerhedsmarkering. Lysforurening og energiforbrug er relevante hensyn i moderne belysningsplanlægning. Se også luminescens, fotometri og radiometri.