lymfopoëse

Lymfopoese er den biologiske proces, hvor lymfocytter dannes og modnes fra hæmatopoietiske stamceller. Hos pattedyr foregår den primære lymfopoese i knoglemarven for B-lymfocytter og i thymus for T-lymfocytter. NK-celler udgår også fra knoglemarvens stamcellepopulation og kan modnes i perifere væv. Efter dannelsen migrerer lymfocytterne til perifere lymfoide organer som lymfeknuder og milt, eller til væv, hvor de bidrager til immunforsvaret.

B-celleudviklingen i knoglemarven begynder i klassen af lymfoide progenitorer og følger faserne pro-B, pre-B og immaturt B. Undervejs gennemgår B-cellerne rearrangering af immunoglobulingener og test for selvreaktivitet, hvilket fører til tolerance. Transkriptionsfaktorer som Pax5 er vigtige for B-celleidentitet, og forskellige cytokiner, herunder IL-7, understøtter overgangen mellem stadierne og cellernes overlevelse.

T-celleudviklingen begynder, når lymfoide progenitorer migrerer til thymus. Her dirigeres udviklingen af Notch-signalering og andre faktorer ind på T-lymfocytlinjen. Cellerne gennemgår faserne DN (CD4-CD8-), DP (CD4+CD8+) og endelig SP (CD4+ eller CD8+). TCR-genom rearrangering og positiv samt negativ selektion sikrer, at modnede T-celler har passende receptorrepertoar og tolerance over for selvantigener. Notch1 spiller en central rolle i tidlige faser, mens andre faktorer hjælper ved SP-differentieringen.

NK-celler udvikler sig fra CLP og modner i forskellige væv; IL-15 er en central cytokin for deres vækst og funktion. Lymfopoese oplever aldersrelateret ændring; thymus involveres og producerer færre nye T-celler med alderen. Klinisk kan fejl i lymfopoese føre til immundefekter som SCID eller Di George-syndrom; behandlinger omfatter stamcelletransplantation og støttende terapi.