krydsbindinger

Krydsbindinger er bindingsteknikker, hvor materialer bindes sammen gennem krydsende snore, remme eller tråde. Ordet kommer fra kryds, der refererer til det diagonale mønster, der dannes mellem bindingspunkter.

Anvendelse: Krydsbindinger findes i en række håndværk og konstruktioner, herunder kurvfletning, netværksteknikker og træ- og rebkonstruktioner. I kurve- og netværksteknikker skaber de diagonale kryds et fast og fleksibelt net, der fordeler belastningen jævnt. I træ- og rebkonstruktioner anvendes krydsbindinger som bracing og omkringføjelser for at øge stabiliteten.

Funktion og mønstre: Den klassiske X-form eller diagonale kryds mønstre giver modstand mod træk og tryk. Bindematerialerne kan være naturlige fibre eller syntetiske tråde, reb eller remme; spændingen fastholdes ved knuder, løkker eller viklinger.

Historie og anvendelser: Krydsbindinger optræder i mange kulturer og tider og ses ofte i traditionelle håndværk som kurvfletning og sejl- og fiskeredskabers reparations- og monteringsteknikker samt i byggesammenhæng, hvor krydsene stabiliserer rammer og paneler.

Se også: krydsfletning, krydslåsning, diagonalt bracing, kurvfletning.