kontrastopfattelse

Kontrastopfattelse er den perceptuelle evne til at registrere forskelle mellem områder, der adskiller sig i lysstyrke, farve eller struktur. Den spiller en central rolle i kantopfattelse, segmentering og genkendelse af objekter. Luminanskontrast omhandler forskelle i lyshed mellem naboområder, mens kromatisk kontrast vedrører forskelle i farvetone eller mætning. Opfattelsen påvirkes af belysning, afstand og tilpasning.

Fysiologisk dannes kontrast tidligt i synssystemet. Retina indeholder fotoreceptorer og center-omkring receptive felter, hvor lateral inhibition fremhæver forskelle og forstærker kanter. Hjernen kombinerer signaler for at danne en kontrastfølsomhedsprofil, der varierer med rumlig frekvens og farve. Fenomenologiske effekter som simultankontrast og Mach-baner illustrerer, hvordan omgivelser påvirker lyshed og farveopfattelse.

Måling af kontrast benytter blandt andet Michelson-kontrast og Weber-kontrast for luminans, samt kriterier for kromatisk kontrast. Klinisk er kontrastfølsomhed et vigtigt mål for visuel funktion og kan forringes ved alder, katarakt eller andre øjensygdomme. I praktisk design og tilgængelighed opstiller WCAG-retningslinjer minimumskontrast for tekst og brugergrænseflader for at sikre læsbarhed. Forståelse af kontrastopfattelse giver indblik i daglig perception og informerer områder som oftalmologi og grafisk design.