konsumtionscykel

Konsumptionscyklen refererer til udsving i husholdningernes forbrug over tid og er en central del af den samlede efterspørgsel samt den konjunkturelle udvikling. Forbruget påvirkes af ændringer i disponibel indkomst, formue og forventninger samt af kreditforhold og rentesatser. Som en del af bruttonationalproduktet følger det ofte den bredere forretningscyklus og afspejler husholdningernes beslutninger om forbrug versus opsparing.

De væsentlige drivkræfter inkluderer disponibel indkomst (efter skat og overførsler), formueeffekt (bolig- og aktiepriser), adgang til kredit og lånekostnader, samt ændringer i skat og pengepolitik. Teorier som livsløbs- og permanent indkomst-hypotesen antyder, at forbruget tilpasses forventet langsigtet indkomst, hvilket fører til en udglatning af årsvariationer i indkomsten.

Forbrugets mønstre varierer efter varens art: varer og tjenester med højere holdbarhed og større prisfølsomhed udviser ofte større konjunkturfølsomhed end basale varer. Forbruget er i vid udstrækning procyklisk, og kreditadgang samt gældsniveau kan forstærke svingninger. Formueeffekter ved stigninger i bolig- eller aktiemarkedet kan også øge forbruget.

Måling og anvendelse: Husholdningernes forbrug måles i nationalregnskabet og bruges i makroøkonomiske modeller til at analysere effekten på produktion, inflation og beskæftigelse. Forståelsen af konsumptionscyklens karakter er vigtig for udformningen af stabilitets- og pengepolitik samt for forudsigelser af konjunkturforløb.

Begrænsninger: Begrebet kan variere i betydning på tværs af lande og teoretiske rammer; data kan være lags og usikkerhed i målingerne. Desuden spiller kulturelle og demografiske faktorer en rolle i langsigtede mønstre.