investeringscyclus

Investeringscyklus er den periodiske ændring i samfundets samlede kapitaldemand, især investeringer i maskiner, bygninger og immaterielle aktiver, drevet af forventninger til indtjening, finansieringsvilkår og efterspørgselsudviklingen. Cyklussen består typisk af fire faser: ekspansion, hvor investeringerne stiger og kapacitetsudnyttelsen øges; top, hvor væksten når et højeste niveau og kreditvilkårene begynder at stramme; nedgang, hvor investeringerne falder; og bund, hvor aktiviteten stabiliseres og forbereder ny ekspansion.

Årsager og drivkræfter inkluderer forventet afkast, renteniveau, kreditvilkår, virksomheders kapacitetsudnyttelse og teknologiske fornyelser, samt generelle økonomiske forhold og politiske signaler. Globale forhold som efterspørgsel fra handelspartnere, råvarepriser og valutakurser kan også påvirke investeringsniveauet og tempoet i cyklussen.

Måling og indikatorer: I nationalregnskabet indgår bruttoinvesteringer i kapital dannet (gross fixed capital formation), herunder boligbyggeri og investeringer i immaterielle aktiver. Ledende tegn er kapacitetsudnyttelse, virksomhedskonfidens, kreditvilkår og lånevilkår samt investeringshastighed og ordretilgang.

Funktion og konsekvenser: Investeringer driver økonomisk vækst, produktivitet og beskæftigelse, men cyklussen kan være procyklisk og forstærke op- og nedTure gennem multiplikatoreffekter. Politikker som pengepolitik og finanspolitik kan påvirke cyklussen ved at lette eller begrænse finansiering og efterspørgslen samt stimulere langsigtede investeringer.

Kritik og variationer: Nogle analyser adskiller kortsigtede investeringscyklus fra længerevarende strukturelle ændringer og teknologiske chok, og global integration kan ændre cyklusmønstre og længder.