intertekstualitet
Intertekstualitet er et begreb inden for litteratur- og kulturteori, der hævder, at en tekst får sin mening gennem sit forhold til andre tekster. Begrebet blev udviklet af den bulgarsk-franske kritiker Julia Kristeva i 1960’erne, og bygger videre på Mikhail Bakhtins dialogisme.
Intertekstualitet virker gennem praksisser som direkte citat, allusion, pastiche, parodi og omarbejdning eller transformation af genkendelige
Forskere skelner ofte mellem intertekstualitet og relaterede begreber som påvirkning eller citat, og nogle anvender begrebet
Begrebet har haft stor indflydelse inden for litteraturvidenskab, filmstudier og medieteori, men også mødt kritik om