infrastrukturbeskyttelse

Infrastrukturbeskyttelse er et fagområde, der fokuserer på at beskytte samfundets kritiske infrastruktur og de ydelser, den leverer, mod forskellige trusler. Målet er at sikre fortsat funktion og hurtig genopretning ved hændelser som cyberangreb, fysiske angreb, naturkatastrofer og forsyningssvigt.

Omfatter særligt sektorer som energi, vand og spildevand, transport, kommunikation, sundhedsvæsen, finansiel infrastruktur og offentlige myndigheder. Altså systemer, hvis svigt kan få vidtrækkende konsekvenser for samfundet.

Truslerne omfatter cyberangreb, fysiske angreb, naturkatastrofer, tekniske fejl og forstyrrelser i forsyningskæder, der kan udløse alvorlige konsekvenser.

Beskyttelsen bygger på risikovurderinger, redundans og resilience, herunder systemhårdning, cybersikkerhed, fysisk sikring, adgangskontrol, overvågning, incident response og forretningskontinuitet.

Styringen foregår gennem nationale strategier, regler og standarder, og der gennemføres ofte offentlig-privat samarbejde og informationsdeling på tværs af sektorer. Internationale rammer og EU-direktiver som NIS-direktivet spiller en rolle.

Formålet er at minimere sårbarhed, øge beredskabet og sikre hurtig genopretning, således at samfundet kan opretholde kritiske funktioner i både normale og krisesituationer.