habitatødeleggelse

Habitatødeleggelse er processen, hvor naturlige levesteder bliver omdannet, forringet eller helt fjernet, så de ikke længere kan understøtte de oprindelige arter. Det er en af de væsentligste årsager til tab af biodiversitet og til, at økosystemtjenester som fødevareforsyning, vandkvalitet og klimastyring svækkes.

Årsagerne omfatter byudvikling, landbrugsudvidelse, skovrydning, minedrift og infrastrukturprojekter samt forurening. Skade kan ske gennem fuldstændig ødelæggelse af habitat, fragmentering, nedsat strukturel kompleksitet og ændringer i vand- og næringsstofkredsløb. Klimaændringer forværrer ofte situationen ved at ændre levesteder og forstyrre arters udbredelse.

Tab af levesteder fører til artsnedsættelse, udryddelse af enkelte arter og reduktion i økosystemernes evne til at levere økosystemtjenester som bestøvning, vandrensning og kulstoflagring. Det får også kulturelle og økonomiske konsekvenser for lokalsamfund, der er afhængige af naturressourcer og naturens sårbarhed overfor forandringer.

Forebyggelse omfatter arealplanlægning, beskyttelse af økosystemer, miljøvurderinger og implementering af restaurering af ødelagte områder samt etablering af økologiske korridorer. Bæredygtige praksisser indenfor landbrug, skovbrug og infrastruktur hjælper med at reducere habitatfragmentering. internationale aftaler som cbd, ramsar-konventionen og eu's habitatsdirektiv støtter bevaring og rehabilitering gennem juridiske rammer, finansiering og incitamenter.