højdeforhold

Højdeforhold betegner de tidevandsrelaterede højder og lavtider i et kystområde samt tidspunktet for disse begivenheder. Det omfatter højvande, lavvande og mellemliggende vandstande samt den typiske størrelse af forskellen mellem højvande og lavvande (tideudslag). Højdeforholdene bestemmes primært af astronomiske tidekræfter fra månen og solen, men påvirkes også af lokale forhold som dybdeforhold, kystkontur og vind samt atmosfærisk tryk.

Tidevandet i et område kan være semidiurnalt (to højvande og to lavvande per døgn), diurnalt (et høj- og lavvande per døgn) eller blandet. Perioder med særligt stort tidevandsudslag kaldes springtider, mens perioder med mindre udslag kaldes neaptider. Den observerede højeste og laveste vandstand ændrer sig gennem årstider og år på grund af ændringer i vindmønstre, tryk og havnivået generelt.

Måling og referencepunkter spiller en central rolle i højdeforhold. Tidemålerstationer registrerer vandniveau over lang tid og producerer tide-tabeller og databaser. Datamanker som gennemsnitlig højvande (mean high water), gennemsnitlig lavvande (mean low water) og gennemsnitlig havniveau (mean sea level) anvendes som referencepunkter til navigation, bygnings- og havneplanlægning samt flodsikring. Højdeforhold ændrer sig over tid på grund af langsigtet havstigning og kystlandskabsændringer, og de kan påvirke anlægsprojekter og økosystemer langs kysten.