fibrës

Fibrøs er et anatomisk og patologisk begreb, der henviser til væv eller strukturer, som primært består af fibrene i bindevæv, især kollagenfibre. Fibrøst væv udgøres af celletypen fibroblaster eller myofibroblaster og en ekstracellulær matrix med kollagen og andre fibre samt grundsubstans. Begrebet bruges både om normalt forekommende væv og om ændringer i væv ved sygdom eller helingsprocesser.

I praksis findes fibrøst væv i flere former. Dense bindevæv, som danner sener og ledbånd, består af tæt pakket kollagenfibre og giver styrke og trækfasthed. Dense irregulart bindevæv giver mere fleksibilitet i mange retninger og findes i kapsler omkring organer og i hudens dermis. Fibrøst væv optræder også som en støtte- og kapsellignende struktur omkring organer samt i væv, der tåler vedvarende mekanisk belastning.

Patologisk kan fibrøs væv være en del af fibrose, hvor der sker unormal og ofte vedvarende dannelse af fibrotisk (fibrøst) væv som følge af kronisk inflammation, skader eller visse sygdomme. Fibrose kan føre til stivhed og nedsat funktion i det involverede væv eller organ. Fibrøse tilstande omfatter også godartede fibromer, fibromatoser og fibrøs dysplasi i knoglerne, samt systemiske tilstande som sklerose, hvor omfattende fibrose påvirker hud og indre organer.

Fibrøs væv spiller en central rolle i sårheling og opretholdelse af strukturel integritet, men unormal fibrose kan være en del af alvorlige medicinske tilstande.