fiberforbindelse

En fiberforbindelse er en kommunikationsforbindelse som benytter optiske fibre til at transmittere data som lys. Fibre, ofte lavet af glaskeramiske materialer, kan være enkelt- eller multimode og tillader dataoverførsel med høj båndbredde og lavt signal tab over lange afstande. Overførsel sker ved total intern reflektion af lyset i fibren.

Der findes to overordnede arkitekturer: point-til-point forbindelser og passiv optisk netværk (PON). I hjemmet og i erhverv bruges ofte FTTH eller FttP, hvor en central enhed (OLT) distribuerer signalerne gennem splitter til brugere (ONT/ONU). PON-teknologier deler én fiber mellem flere brugere og reducerer kabelmateriale og omkostninger, men kræver effektive styrings- og sikkerhedsprocedurer.

Fordelene ved fiberforbindelser omfatter meget høj teoretisk og faktisk båndbredde, lav latens og immunitet over elektromagnetisk interferens, samt længere administrationsafstande uden behov for gentagere. Fibernet giver ofte mere symmetrisk hastighedsprofil (upload og download) end kobberbaserede løsninger og er derfor særligt velegnet til moderne internettjenester, videokonferencer og cloud-tjenester.

Udrulning af fiber kræver adgang til jord eller bygningsinfrastruktur og investering i kabler og udstyr. Omkostningerne ved installation varierer alt efter område og eksisterende infrastruktur, mens driftsomkostningerne og vedligehold ofte kan være lavere end ved ældre teknologier.

Med hensyn til standarder anvendes enkeltmoderet fiber til lange afstande og specifikationer som ITU-T G.652/G.657 og forskellige PON-standarder som GPON og XG-PON. Typiske bølgelængder ligger omkring 1310 og 1550 nanometer. Sikkerhed og vedligehold vurderes gennem fysisk beskyttelse og netværkets arkitektur.