bærersignalet

Bærersignalet, eller bærersignalet, er en højfrekvent bølge som bruges til at bære information gennem modulation. Typisk er bæreren en næsten ren sinusformet bølge med en fast frekvens kaldet carrierfrekvensen fc. Informationen tilføres ved at ændre egenskaberne ved bæreren.

Ved modulation af basissignalet m(t) ændres enten amplituden (amplitudemodulation, AM), frekvensen (frekvensmodulation, FM) eller fasen (fase-modulation, PM). Den modulerede bølge indeholder carrierfrekvensen fc samt sidebånd omkring fc, hvor placeringen fc ± fm svarer til basissignalets frekvenskomponenter fm. AM bærer størrelsen af m(t) som ændring i amplitude; FM og PM bærer informationen i ændringer i frekvens eller fase.

Fremstilling og modtagelse: Bæreren genereres af en oscillator og blandes med basissignalet i en modulering. Det resulterende signal sendes gennem en antenne. Ved modtagelsen rekonstrueres basissignalet ved at demodulere bæreren, ofte med en lokal oscillator med samme frekvens. En envelope detector anvendes typisk ved AM, mens FM og PM kræver mere sofistikeret demodulation, ofte ved hjælp af discriminators eller digitale metoder.

Praktiske forhold: I AM kan bæreren være til stede i standard AM eller delvist dæmpet i DSB-SC, hvor kun sidebåndene bærer information. I digitale systemer bruges bæreren også som grundlag for modulationskonstellationer som QAM og PSK, hvor data repræsenteres ved forskellige kombinationer af amplitude og fase omkring en eller flere bærere.

Anvendelser: Bærersignalet er centralt i radiokommunikation og muliggør overførsel af information i radio, TV, mobilnetværk og satellitkommunikation samt multiplexing gennem frekvensdeling.