bisætninger

Bisætninger er en type sætninger i dansk, der ikke kan stå alene og derfor er afhængige af en hovedsætning. De giver supplerende information som indhold, tid, årsag, betingelse eller forhold. I modsætning til hovedsætninger kan bisætninger ikke udtrykke en hel selvstændig handling uden hjælp fra en anden sætning.

Der findes flere typer af bisætninger, som ofte inddeles efter funktion. Subjektbisætninger fungerer som sætningsledets subjekt, eksempelvis: At være tidligt ude kræver disciplin. Objektbisætninger fungerer som objekt for et verbum, f.eks.: Jeg ved, at han kommer. Adverbiale bisætninger angiver tid, årsag eller betingelse: Vi mødes, når jeg er færdig. Vi blev hjemme, fordi det regnede. Relativsætninger beskriver et substantiv og kaldes ofte relative sætninger, som i: Bogen, som jeg læser, er spændende. Indirekte spørgsmål benytter en spørgende bisætning efter verbet: Jeg ved ikke, hvor han bor. Infinitivbisætninger består af en infinitiv, ofte efter udsagn som begyndte, stoppede eller lignende: Jeg begyndte at løbe. For yderligere formål kan der anvendes for-at-konstruktioner: Jeg kom tidligt for at undgå trafikken.

Punktum og komma adskiller typisk hoved- og bisætninger i dansk skrift. Dansk ortografi og stil giver ofte komma mellem sætningerne, især når bisætningen er indledt af en underordnet konjunktion som at, om, hvis, fordi eller når. Bisætninger spiller en central rolle i at give detaljeret information og nyanse til sætninger.