basilikaer

Basilikaer er en type bygning med oprindelse i det antikke Rom, hvor ordet beskriver store offentlige bygninger, der tjente som retssale, markedspladser og mødesteder. Da kristendommen bredte sig, blev begrebet overført til kirkebygninger, der tog den romerske basilika som grundlayout. Den kristne basilika følger ofte en lang plan med et hovedskib i midten og et eller flere sideskibe afgrænset af søjler, hvilket giver plads til et åbent midterrum og en apse i den modsatte ende.

I arkitektur og kirkebyggeri betegner basilikatype ofte et skibshindrene rum med højere loft i midten sammenlignet med sideskibene, hvilket giver mulighed for en clerestori eller åbne vinduer langs midtgangen. Den tidlige kristne basilika var almindelig form for bykirker og gav mulighed for procesioner og samlinger. I middelalderen og senere blev mange basilikaer mere monumentaliserede og fik korsgående planer, transept og flere kapeller omkring hovedrummet.

Basilika som kirkelig betegnelse betyder et særligt statusstempel tildelt af paven. Der findes major-basilikaer og minor-basilikaer verden over. Denne status anerkender betydning, ære og visse liturgiske rettigheder, men påvirker ikke den grundlæggende arkitektur. Eksempler på berømte basilikaer omfatter Peterskirken i Rom og andre historiske kirker i Europa og Middelhavsområdet. Basilikatype og statusforhold har bidraget til at forme både civilsamfund og kirkens arkitektur gennem historien.