assortativt

Assortativt, eller assortativitet, er et begreb der beskriver tendensen for, at par eller forbindelser dannes mellem enheder som ligner hinanden på bestemte egenskaber. Begrebet bruges i sociologi, netværksforskning og population genetics for at fange ikke-tilfældig mønsterdannelse i interaktioner og parring. Positive assortativitet betyder, at enslige lignende grupper mødes oftere end tilfældet er ved tilfældige mønstre, mens negativ eller disassortativitet betyder, at forskellige grupper mødes hyppigere.

I netværksteori måles assortativitet ofte ved en assortativitetskoefficient, som ofte udtrykkes som en korrelation (r) mellem attributter hos tilsluttede noder. Værdien r ligger typisk mellem -1 og 1: positive værdier peger mod positiv assortativitet, negativo mod disassortativitet, og 0 indikerer ingen særlig tilbøjelighed til at forbinde ligheder med hinanden. Værdierne kan baseres på egenskaber som alder, uddannelse, indkomst eller nodegrad i netværket.

Eksempler på assortativitet forekommer i menneskelige relationer, hvor personer med lignende uddannelse eller sociale positioner ofte danner venskaber og ægteskaber. I population genetics kan assortativt mating (parring baseret på lignende træk) øge homozygotien for visse genetiske varianter, hvilket påvirker genetisk variation og potentielt arvelige egenskaber over generationer. I netværk påvirker assortativitet dynamikker som informationsspredning og sårbarhed over for forstyrrelser.

Se også: homophily, assortativ mating, disassortativitet, netværksanalyse.