afregningssystemer

Afregningssystemer er infrastrukturer, der håndterer endelig afvikling af transaktioner mellem parter, ofte gennem clearing og afvikling af betalinger og værdipapirer. De spiller en central rolle i finansielle markeder, betalingssystemer og energisektoren ved at sikre rettidig og sikker opgørelse af forpligtelser mellem deltagere.

Essentielle begreber omfatter clearing og afvikling. Clearing beregner nettoforpligtelser mellem parter og fastlægger vilkårene for videre afvikling, mens afviklingen er den faktiske overførsel af betalinger og værdipapirer. Netting reducerer antallet af nødvendige opgørelser og mindsker likviditetskrav og modpartsrisiko. Afvikling kan ske i realtid (RTGS) eller som nettoafvikling i faste cyklusser, afhængigt af systemets design og regler.

Systemerne drives af centralbanker, clearinghuse (CCP’er) eller andre infrastrukturudbydere. Deltagerne omfatter typisk banker, værdipapirinstitutioner, CCP’er og betalingsformidlere. Risikostyring fokuserer på modpartsrisiko, likviditetsrisiko og afviklingsrisiko og kræver ofte sikkerhedsstillelse og løbende overvågning.

Afregningssystemer findes inden for betalingsafvikling, værdipapirafvikling og, i nogle tilfælde, energi- eller råvaremarkeder. Regulering og tilsyn af disse systemer foregår gennem nationale myndigheder og internationale standarder som ISO 20022, samt regelsæt om afvikling, sikkerhedsstillelse og systemets robusthed.

Nuværende tendenser omfatter bevægelse mod realtidsafvikling, større brug af central modpartsafvikling, øget cybersikkerhed og udbredelse af internationale kommunikations- og dataformater.