adgangsnetværket

Adgangsnetværket er den del af et telekommunikationsnetværk, der forbinder slutbrugerenheder med udbyderens kernenetværk. Det omfatter den sidste forbindelse fra udbyderens netværk ud til kundens lokation og består af både den fysiske infrastruktur og den logiske styring, der gør tjenester som bredbånd, telefoni og tv tilgængelige. Adgangsnetværket kan være kabelbaseret, fiberbaseret, kobberbaseret eller trådløst, og ejerskabet kan være hos en operatør, en municipal myndighed eller en anden netoperatør.

Typer af adgangsteknologier omfatter fiber til hjemmet (FTTH/FTTB) med optiske løsninger som GPON eller EPON, kobberløsninger som VDSL/ADSL, kabelnetværk baseret på DOCSIS samt trådløse løsninger som 4G/5G og fast trådløs adgang (fixed wireless access). Til private lokationer bruges ofte kundens IT-udstyr (CPE) og ofte en netværksgrænseflade som en ONT/ONU ved fiber eller en DSLAM ved kobber.

Arkitektur og relation til resten af netværket: Adgangsnetværket forbinder kundens udstyr med aggregations- eller metro-netværk og videre til kernenettet. I fiberbaserede netværk bruges ofte OLT’er og ONT’er, mens kobber- og kabelbaserede netværk anvender DSLAMs og CMTS’er. Moderne adgangsnetværk involverer ofte virtualisering og softwaredefineret networking for at optimere kapacitet, kvalitetsmålinger og serviceudbud.

Funktion og udfordringer: Adgangsnetværkets ydeevne påvirker slutbrugeroplevelsen gennem hastighed, latens og tilgængelighed. Udbredelse varierer mellem by og land, og der arbejdes løbende med opgraderinger til højere hastigheder, større fleksibilitet og bedre sikkerhed i adgangssegmentet.