Tætningsstoffer

Tætningsstoffer er materialer, der bruges til at udfylde og forsegle led mellem to eller flere overflader for at forhindre passage af væsker eller gas. Når tætningsstoffet er påført og hærder, danner det en tætning, der kan være elastisk eller stiv afhængig af type og krav til anvendelsen.

De mest udbredte typer inkluderer silikonetætningsmidler, polyurethantætningsmidler, akryl-, polysulfid-, epoxy- og butyltætningsmidler. Silikontætninger er ofte elastiske og vejrbestandige; polyurethantætninger giver stærk vedhæftning og god langtidsholdbarhed; akryl er billigt og nemt at arbejde med, men mindre UV-stabilt; polysulfidt har god kemikalie- og vandbestandighed; epoxy er stærkt og egner sig til visse strukturelle anvendelser, men kan være mindre elastisk; butyltætninger bruges ofte til rør- og tagfuger.

Hærdningen sker gennem forskellige mekanismer: fugtinduceret hærdning (silikon), kemisk reaktion (polyurethan og polysulfid) eller fordampning af opløsningsmidler (akryl). Mange tætningsmidler leveres som tuber eller rør og kræver korrekt forberedelse af underlaget og korrekt fugeudformning for at opnå en holdbar tætning.

Ved valg af tætningsmiddel bør man overveje fugens bevægelighed, driftstemperatur og udsættelse for vejr, vedhæftning til underlaget (f.eks. beton, glas, metal), kemisk resistens og langtidsholdbarhed. Underlaget skal være rent, tørt og uden støv; ofte anvendes primer og korrekt påføringsteknik.

Anvendelserne spænder fra bygninger og vådrum til bilindustrien og produktion af apparater. Tætningsmidler er centrale i vindues- og dørfuger, tagfuger, vådrumsinstallationer og mange mekaniske samlinger. Sikkerhed og miljø hensyn kræver god ventilation under Påføring, brug af passende beskyttelsesudstyr, og korrekt affaldshåndtering af rester.