Tændingsanlægget

Tændingsanlægget, også kendt som tændingssystemet, er en essentiel del af forbrændingsmotoren i et køretøj. Dets primære funktion er at antænde brændstof-luftblandingen i forbrændingskammeret på det helt rigtige tidspunkt. Dette sker ved at generere en kraftig elektrisk gnist fra tændrøret.

Historisk set var tændingsanlæg mekaniske, ofte baseret på en strømdeler og en tændspole. Strømdeleren fordeler den højspænding, der genereres i tændspolen, til de enkelte tændrør i den korrekte tændingsrækkefølge. Tændspolen fungerer som en transformator, der omdanner køretøjets lave batterispænding til den meget højere spænding, der kræves for at skabe en gnist.

Moderne køretøjer anvender elektroniske tændingsanlæg. Disse systemer eliminerer behovet for bevægelige dele som strømdeleren, hvilket øger pålideligheden og reducerer vedligeholdelsen. I stedet bruges elektroniske styreenheder (ECU'er) og sensorer til præcist at styre tændingstidspunktet. ECU'en modtager information fra forskellige sensorer, herunder krumtap- og knastakselpositionssensorer, og beregner det optimale tidspunkt for tænding baseret på motorbelastning, omdrejningstal og andre parametre. Dette resulterer i en mere effektiv forbrænding, lavere emissioner og forbedret brændstoføkonomi.

Et velfungerende tændingsanlæg er afgørende for motorens ydeevne og levetid. Problemer med tændingsanlægget, såsom slidte tændrør, defekte tændspoler eller fejl i den elektroniske styring, kan føre til ujævn motorgang, tab af trækkraft, øget brændstofforbrug og i værste fald motorstop.