Støjtemperaturen

Støjtemperaturen er et begreb inden for elektronikteknik og radiokommunikation, der beskriver mængden af termisk støj, et system genererer. Begrebet bruges til at kvantificere, hvor meget støj en forstærker, en modtager eller en antenne tilføjer, og hjælper med at sammenligne forskellige løsninger med hinanden.

Definition: Støjtemperaturen svarer til den temperatur, en ideel resistor ville have, hvis den i et bestemt båndbredde B producerede den samme støjkraft som systemet. Den gennemsnitlige støjkraft per enhedsbåndbredde er givet ved P_n = k · T_n · B, hvor k er Boltzmanns konstant.

Relation til støjfaktor: Støjfaktoren F og støjtemperaturen T_n er relateret gennem F = 1 + T_n / T_0, hvor T_0 ofte sættes til 290 K. Dette giver T_n = (F − 1) · T_0, hvilket gør det muligt at omregne mellem disse to mål for støj.

Måling: Støjtemperaturen bestemmes typisk ved måling af udgangsstøjen ved to kendte inputtemperaturer (hot/cold). Y-faktormetoden anvendes sammen med kalibrerede belastninger til at udlede F og dermed T_n.

Anvendelser: Støjtemperaturen bruges til at vurdere følsomheden i radiomottagere, antenner og mikrobølgeforstærkere samt i radioastronomi, hvor lave støjtemperaturer giver bedre detektering af svage signaler.

Bemærk: Det er en effektmæssig temperatur og ikke nødvendigvis en fysisk temperatur i hele systemet. Se også Johnson-Nyquist-støj, Boltzmanns konstant og støjfaktor.