Skumdannelser

Skumdannelser refererer til dannelsen og stabiliteten af skum i væsker. Skum består af gasbobler fordelt i en tynd væskefilm, som adskiller boblerne.

Filmen stabiliseres normalt af overfladeaktive stoffer som sæber og tensider, proteiner eller polymerer. Disse stoffer sænker overfladespændingen og giver filmen viskositet og viscoelasticitet, hvilket gør skummet mere vedvarende end rent vand.

Dannelse kræver gasindførsel og en mekanisk påvirkning som omrøring eller sprøjtning. Stabilitet afhænger af filmens styrke, væskens viskositet og tilstedeværelse af stabilisatorer eller antifoams.

Faktorer der påvirker omfatter omrøringshastighed, gasflux, temperatur og væskens sammensætning. Urenheder og tilsatte antifoams kan enten nedbringe eller fjerne skummet.

Der findes forskellige typer skum, fra kortvarigt til vedvarende, hvor sidstnævnte ofte er et driftsproblem i industrien og kan påvirke processer som varmeveksling, separation og rengøring.

Måling og kontrol foregår med tests som Ross-Miles-foaming test og dynamiske skumtests. Til håndtering anvendes defoamers eller ændringer i procesdesign og temperatur for at reducere skumdannelse.

Skumdannelser har betydning for produkters kvalitet og processtabilitet i mange industrier, herunder kemisk, fødevare- og farmaceutisk produktion. Forståelse af skum hjælper med at optimere processer og mindske driftsproblemer.