Primærdatabasen

Primærdatabasen er den centrale database, der opbevarer den autoritative kilde til data for et bestemt domæne eller system. Den fungerer som registreringssystemet (system of record) og er den kilde, som andre databaser og applikationer synkroniseres ud fra.

Den har en central rolle i datahåndtering ved at understøtte transaktioner og datakonsistens. Ændringer i primærdatabasen sker gennem forretningslogik og ændringsstyring, og dataene anses som virksomhedsdata i deres mest aktuelle og pålidelige form.

Egenskaber: En primærdatabase er typisk centraliseret eller ensartet for et domæne, og den har streng adgangskontrol, revisionsspor og klare ændrings- og versionshistorikker. Den følger en veldefineret datastruktur og governance-model, herunder metadata og dataejerskab. Dataene i primærdatabasen er normalt konsistente og understøtter transaktionelle operationer.

Integration og dataflytning: Primærdatabasen fungerer som kildesystem for rapportering og analyse, mens data kopieres til datavarehuse og datamarts via ETL/ELT-processer eller API-baseret integration. Det sikrer konsistens på tværs af systemer, mens analytik og beslutningsstøtte kan udnytte afledte datamængder uden at belaste primærdatabasen.

Governance og sikkerhed: Styring af primærdatabasen omfatter dataejeransvar, datastewards, metadata, sporbarhed og datakvalitet. Adgangskontrol, kryptering og sikkerhedsforanstaltninger er centrale krav for at beskytte fortrolig og kritisk information.

Udfordringer og implementering: Udfordringer inkluderer skalerbarhed, ydeevne, tilgængelighed samt back-up og disaster recovery. Mange organisationer anvender enten en monolitisk database eller en arkitektur med separate databaser per tjeneste; ved behov kan CQRS eller event-sourcing anvendes for at tilpasse læse- og skriveaktiviteter.

Eksempel: I et CRM-system fungerer kundens primærdatabase som den autoritative kilde til kontakter, adresser og historik, mens der oprettes separate rapporteringslag og datamarts uafhængigt af den primære kilde.