Peeringaftaler

Peeringaftaler er formelle eller uformelle aftaler mellem internetudbydere (ISPer) og andre netværk om direkte udveksling af trafik, ofte ved Internet Exchange Points (IXP’er) eller gennem direkte interconnects. De adskiller sig fra transit-aftaler, hvor den ene part betaler den anden for at få adgang til resten af Internet og dermed typisk udveksler trafik via en tredjepart. Formålet med peering er normalt at udveksle trafik for netværkets egne kunder uden transitbetalinger, til gensidig fordel.

Almindelige former inkluderer settlement-free peering, hvor der ikke udveksles betalinger, og betalt peering, hvor en part betaler for at kompensere for trafikudvekslingen. Nogle aftaler er selektive og gælder kun for bestemte IP-prefixer eller bestemte endpoints. Aftalerne kan angive kapacitetsforpligtelser, trafikbalance og kvalitetsforventninger samt tekniske betingelser som rute-filtrering, MTU, BGP-sessioner og udveksling af routing-politikker.

Interconnection finder normalt sted ved IXPs, der tilbyder fælles switch-infrastruktur og et neutralt mødested, eller via direkte interconnects mellem netværkene. Peering kan reducere afhængigheden af tredjeparts transit, sænke latenstid og transitomkostninger. Det giver også hver part større kontrol over routing-politikker og redundans.

Forhandling af peeringaftaler involverer netværksingeniører og kommercielle medarbejdere. Vigtige overvejelser omfatter trafikmønstre, vækstforventninger og risikoen for trafikubalance. Opsigelses- og ændringsrettigheder er typisk inkluderet; nogle aftaler kræver fortrolighedsaftale (NDA) og overholdelse af gældende regler og konkurrencehensyn.

Se også: Peering, Internet Exchange Point, Netværksinterconnect.