Overstrømsrelæer

Overstrømsrelæer er elektriske beskyttelsesrelæer, der opdager at strømmen i et ledningsnet overskrider en forud fastsat grænse og udløser en afbryder for at afbryde strømmen og forhindre skader på ledninger, udstyr og personer. De bruges i næsten alle typer elkraftsystemer, fra små bygningsinstallationer til store distributionsnet og maskinstyringer.

Principen for funktion er forholdsvis simpel. Relæet måler strømmen gennem en strømtransformator (CT) og sammenligner den målte værdi med en indstillet pickup. Når strømmen overstiger pickup, aktiveres en tidsmekanisme, der bestemmer hvor hurtigt afbryderen skal udløses. Der findes forskellige tidskarakteristikker: øjeblikkelige eller definite-time (fast tid), inverse-time (hastigheden på trip tiden falder, jo højere overstrømmen er), og forskellige varianter som very inverse eller extremely inverse. Jordfejl kan dækkes af jordfejl-overstrømsrelæer, der reagerer på fejlstrøm i nul- eller jordforbindelser.

Typer og anvendelse. Phase-overstrømsrelæer beskytter kabler og ledninger ved overstrøm i en fase eller flere faser, mens jord-overstrømsrelæer beskytter mod jordfejl. De anvendes til beskyttelse af distributionslinjer, transformatorer, motorer og øvrige belastninger. Særskilte, koordinere beskyttelsesrelæer sikrer selektiv udkopling og minimerer forstyrrelser i hele netværket.

Moderne overstrømsrelæer er ofte digitale eller mikroprocessorbaserede, med selvdiagnostik, logning af hændelser og kommunikation til fjernovervågning og betonning af beskyttelsesniveaudannelse. Parametre som pickup-niveau, tidsdial og kurvevalg fastsættes for at opnå passende sikkerhed og koordinering.