Overspændingsbeskyttelse

Overspændingsbeskyttelse er en disciplin inden for elektriske installationer, der har til formål at beskytte udstyr mod pludselige overspændinger og spændingsstød. Sådanne begivenheder kan opstå ved lynnedslag, netfejl eller pludselige ændringer i belastningen. Målet er at aflede eller begrænse spændingen til et sikkert niveau og derved reducere risiko for skader, funktionsfejl og kortslutninger.

De mest udbredte teknologier omfatter metalloxidvaristorer (MOV), gasafladningsrør (GDT) og TVS-dioder. Sammen med korrekt jordingspraksis og passende beskyttelsesniveauer giver de mulighed for at aflede energien eller begrænse spændingen til et sikkert niveau. Enhederne placeres normalt ved forsyningsindgangen eller tæt på udsatte lastanvendelser og aktiveres ved pludselige spændingsstigninger.

Beskyttelse kan findes i forskellige modier såsom fase-til-jord, fase-til-fase og fase-til-neutral. Valg af enhed og klampniveau afhænger af systemspændingen, forventet stødpåvirkning og udstyrets følsomhed. Effektiv beskyttelse kræver korrekt dimensionering og koordination med andre beskyttelsesfunktioner samt løbende vedligeholdelse og test.

Standarder og anvendelser: Internationale standarder som IEC 60364-serien og IEC 61643-11/12 fastlægger krav til udstyr, dimensionering og test af SPDs, mens EN 62305 giver retningslinjer for tordenbeskyttelse. Overspændingsbeskyttelse anvendes bredt i boliginstallationer, erhvervs- og industrimiljøer samt i data- og kommunikationsudstyr for at forbedre trofastheden og reducere nedetid.