Netværksscanning

Netværksscanning, også kendt som network scanning, er en proces, der bruges til at inspicere og indsamle information om et computernetværk. Formålet er typisk at identificere aktive enheder, åbne porte, kørende tjenester og operativsystemer på netværket. Dette kan bruges til både legitim netværksadministration og til at finde sårbarheder, der kan udnyttes af angribere.

Der findes forskellige typer af netværksscanning, herunder portscanning, som undersøger hvilke porte der er åbne på en given enhed, og sårbarhedsscanning, der aktivt leder efter kendte svagheder i systemer og applikationer. Andre metoder inkluderer ping scanning, der tjekker om enheder er tilgængelige på netværket, og OS-detektion, der forsøger at identificere operativsystemet på fjernsystemer.

Værktøjer som Nmap (Network Mapper) er udbredte til netværksscanning. De kan udføre en bred vifte af scanningsteknikker og generere detaljerede rapporter.

Netværksscanning er et vigtigt værktøj for netværksadministratorer til at forstå deres netværks topologi og identificere potentielle sikkerhedsproblemer. Det er dog også et kritisk skridt for penetrationstestere og hackere til at kortlægge et målnätverk, før de forsøger at kompromittere det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at uautoriseret netværksscanning kan være ulovligt og betragtes som et brud på privatlivets fred.