Nerveinfarkt

Nerveinfarkt betegner en fokal iskæmisk nekrose i en nerve, forårsaget af afbrydelse eller alvorlig nedsat blodforsyning gennem vasa nervorum. Tilstanden er sjælden, da nerver ofte har adgang til blodforsyning fra flere små kar og kan modstå mindre påvirkninger. Når blodtilførslen afbrydes, opstår der hurtigt vævssvulst og døde nervefibre, hvilket kan føre til varighed eller permanent funktionstab i det afficerede område.

Årsagerne til nerveinfarkt inkluderer embolisk eller trombotisk okklusion af vasa nervorum, systemisk hypertension, aterosklerotisk sygdom, vasculitis eller alvorlig hypotension. Cirkulationsforstyrrelser som følge af diabetes mellitus eller andre mikroangiopatier kan også bidrage. Traumatiske skader eller kompression af nerven kan i visse tilfælde udløse sekundære iskæmiske ændringer. Oftest opstår nerveinfarkt som en del af bredere vaskulære sygdomme eller i sammenhæng med kolde eller udsatte kredsløbssituationer.

Klinske tegn spænder afhængigt af, hvilken nerve der er ramt: pludselig begyndende ensidig motorisk svækkelse og/eller sensorisk bortfald i nerveområdet, ofte ledsaget af smerter. Diagnosen bygger på klinisk præsentation, støttet af neurofysiologiske undersøgelser og billeddiagnostik; nervebiopsi anvendes sjældent og primært for at udelukke andre tilstande. Behandling fokuserer på at styre underliggende vaskulære risikofaktorer, stabilisere kredsløbet og tilbyde rehabilitering. Prognosen varierer med nerveens placering og omfanget af nekrose; visse patienter opnår delvis eller fuld restitution, mens andre får vedvarende funktionstab.

Forebyggelse involverer kontrol af risikofaktorer som diabetes, hypertension og hyperlipidæmi samt aktiv håndtering af vaskulære sygdomme.