Lymfekapillærer

Lymfekapillærer er de mindste kar i lymfesystemet og udgør den første indgang for interstitielt væske i det lymfatiske system. De findes i næsten alle væv i kroppen og er blind-endede netværk af tynde endotelceller, der danner en permeabel indgang for lymfen.

Struktur: Lymfkappeillærer består af et enkelt lag endotelceller med overlappende kanter, der danner ventillignende flapper. Disse flapper åbner, når interstitielt tryk stiger, hvilket tillader væske og proteiner at sive ind, og de lukker for at forhindre tilbagestrømning. Basementmembranen er ofte ufuldstændig, og kapillærerne er forankret i det omkringliggende væv ved ankrefilamenter. Lymfatisk endotel udtrykker markører som LYVE-1, Prox-1, Podoplanin og VEGFR-3.

Funktion: Hovedopgaven er at opsuge interstitielt væske, proteiner og lipider samt immunceller og fremmede partikler fra vævet. Den indfangede lymfe transporteres videre gennem større lymfekar til lymfeknuderne og derfra videre til venesystemet via ductus thoracicus eller ductus lymphaticus dexter.

Særlige tilfælde: I tarmen findes laktæler i villi, som optager fedt og transporterer det som lipoproteiner i lymfen (chyle).

Betydning og klinik: Lymfødem opstår ved nedsat lymfedrænage. Lymfekapillærer spiller også en rolle i immunovervågning og i spredning af kræftceller til lymfeknuderne.