Koronærsinusen

Koronærsinusen er den største vene i hjertet og fungerer som det primære venøse afløb fra hjertemuskulaturen. Den ligger i den bageste atrioventrikulære sulcus og udmunder i højre atrium gennem koronærsinus ostiet, som ofte er dækket af en Thebænsk ventil.

Anatomi og funktion: Koronærsinusen modtager blod fra de dybe hjertevener, særligt vena cordis magna (store hjertevener), vena cordis media og vena cordis parva (mellemste og lille hjertevene), samt flere mindre vener. Den samler blod fra begge ventriklers venøse overflader og fra andre mindre venøse grene i hjertet, før det drænes til højre atrium via ostiet.

Thebænske ventil og ostielt: Ostiet for koronærsinus ligger i højre atriums væg og er ofte afdækket af Thebænske ventil, som kan variere i størrelse og åbenhed. Den anatomiske relation til den ikke-oksudaterede atrioventrikulære sulcus gør koronærsinusen vigtig som adgangsvej for visse medicinske procedurer.

Klinisk betydning: Koronærsinusen spiller en central rolle i visse intervensjoner. Ved hjerteoperationer anvendes retrograd kol for at levere cardioplegia gennem koronærsinusen for at beskytte myocardiet. Ved pacemakerterapi (CRT) kan venstre ventrikellætning fører indføres via koronærsinusen til senere laterale eller posterolaterale vener. Ved kateterablation og venøs afbildning bruges koronærsinusen som accesspunkt til større hjertevener.

Variationer og patologier: Medfølgende anomalier som persistent venstre vena cava superior, der drænerer til koronærsinusen og fører til dilatation, forekommer. Coronærsinus ostiale atresi, fravær af koronærsinus eller unormal venøs drainage kan påvirke blodgennemstrømningen og planlægning af interventioner.