Inkjetudskrivning

Inkjetudskrivning, også kendt som blækstråleskrivning, er en digital udskrivningsteknologi, der producerer billeder ved at afgive små dråber blæk gennem et printhovede og nedlægger dem på et medie som papir. Teknologien kan være kontinuerlig eller droppon-demand; i moderne forbrugerudstyr anvendes primært droppon-demand-printhoveder, der kan være termiske eller piezoelektriske. Blækket leveres normalt via patroner eller beholdere og fås i forskellige farver og typer afhængigt af anvendelsen.

To hovedtyper af trykmotorer er termisk inkjet og piezoelektrisk inkjet. Ved termisk inkjet opvarmes en lille mængde blæk hurtigt for at danne en dråbe, mens piezoelektrisk inkjet ændrer et krystal- eller keramisk materiale for at skubbe dråben ud. Inks kan være vandbaserede med farvestof- eller pigmentblæk; der findes også solvent-, UV-curable eller sublimationsblæk til særlige medier og industrielle formål.

Anvendelser spænder fra hjemmekontor og fotografisk udskrivning til erhverv og industriel produktion. Opløsning og farvegengivelse måles i DPI (dots per inch), og farvestyring understøttes af ICC-profiler til konsistent farve på tværs af medier og enheder. Fordelene ved inkjetudskrivning inkluderer høj detaljeringsgrad, fleksibilitet med medier og god farvemætning; begrænsningerne omfatter risiko for dyseblokering, afklingning eller udtørring samt behov for regelmæssig vedligeholdelse og en pris pr. side, der afhænger af blæk og medie.

Historisk opstod inkjet-teknologien i 1970’erne og 1980’erne, og senere udviklede producenter som HP, Canon og Epson hoveder og blæk til fotoudskrivning, kontorbrug og industriel brug.