Havvindparker

Havvindparker er grupper af vindmøller, der er installeret ude i havet til at udnytte vindressourcen og producere elektricitet, som føres til land via kabler og transformerstationer. Fordelen ved havvind er ofte højere vindhastigheder og længere gennemsnitlig drift end på land, hvilket kan give højere årlige produktion pr. mølle.

Havvindparker består af vindmøller forbundet i et netværk. Vindmøllerne står på fundamenter som monopile, jackets eller gravity-based fundamenter, afhængig af vanddybde og havbund. En havmøllepark har ofte en eller flere offshore transformatorstationer, et internt kabelnet (arraykabel) og et eksportkabel, der forbinder parken til elnettet på land.

Ud over elektricitet bidrager havvind til klimaindsatsen og energiuafhængighed, men møder udfordringer som høje anlægsomkostninger, vedligehold i barske havforhold og miljøpåvirkning af havmiljøet og fugleliv. Udviklingen styres gennem statslige tilladelser, auktioner og nettilslutningsreguleringer.

Det første kommercielle havvindprojekt var Vindeby ud for Lolland, Danmark, der begyndte drift i 1991. Siden er teknologier og skala blevet markant større, og havvindparker bygges i dybere farvande og længere fra kysten. Fremtiden forventes at inkludere større turbiner, tættere placerede rækker og i nogle områder flydende havvind til dybere farvande.

---