Havneanlæg

Havneanlæg er den samlede betegnelse for den infrastruktur og de anlæg, der udgør en havn. De muliggør anløb, losning og lastning af gods samt passagertrafik og fungerer som knudepunkt mellem maritim og landbaseret transport. Havneanlæg varierer i størrelse og funktion og findes både i bynære og mere afsides kystlokationer.

Sentrale dele er kajer og moler, fortøjningspunkter, containerterminaler, kraner og løfteudstyr, samt lagerbygninger og tilhørende adgangsveje som veje og jernbanespor. Mange havne har områder til olie og gas, fiskeri, ro-ro og passagertrafik, og de udvides ofte til intermodale knudepunkter.

Drift og ejerskab varierer; havneanlæg drives af offentlige myndigheder, private operatører eller offentligt‑private partnerskaber. Driften omfatter fortøjning, gods- og passagerhåndtering, sikkerhed, told og miljøovervågning, samt vedligeholdelse af dybder gennem dredging og vedligeholdelsesarbejde.

Planlægning og regulering sker gennem havnelovgivning, kommunal og regional planlægning, miljøvurderinger og krav til sikkerhed og tilgængelighed. Økonomiske og miljømæssige hensyn prioriteres højt, herunder støj, forurening, kystøkosystemer og klimatilpasning. Udviklingen af havneanlæg fokuserer i stigende grad på bæredygtighed og intermodal transport.