Fibrelængde

Fibrelængde betegner afstanden mellem enderne af en enkelt fiber og er et nøgleparameter i mange materialer, herunder tekstiler, papirmaterialer og kompositter. Længdefordelingen beskriver, hvordan fibrenes længder fordeler sig i en prøve. Forskellige fibre og forarbejdningsprocesser giver meget forskellige længder og distributioner.

Fibrelængden påvirker både mekaniske egenskaber og bearbejdeligheden. Generelt øger længere fibre styrke og stivhed i kompositter og i papirmaterialer, men længere fibre er også sværere at fordele og udnytte i bearbejdning. Korte fibre giver bedre dispersion og ensartethed i flydende systemer og kan forbedre bearbejdeligheden og overfladeegenskaber.

Enheder for fibrelængde er typisk millimeter og mikrometer for meget korte fibre. Centrale mål er gennemsnitslængde, længdevejet gennemsnitslængde og modal længde, samt oplysninger om længdefordelingens bredde eller spredning.

Metoder til måling inkluderer optisk billedanalyse med automatiske fiberanalyseinstrumenter, hvor billeder af fibre analyseres for længde, samt mekaniske metoder der adskiller fibre efter længde ved hjælp af skær eller separationsprocesser. Der findes også instrumenter baseret på andre principper til hurtige estimater af længdefordelingen.

Fibrelængden afhænger af råmateriale og behandling, såsom forarbejdning i papirproduktion, pulping og raffinement, samt fugtindhold. Under produktion og forarbejdning kan operationer bryde fibre og dermed ændre fordelingen og gennemsnitslængden.

Typiske anvendelser omfatter vurdering af papirstyrke og tekstilkvalitet i forhold til fibrelængde, optimering af bindere og fyldstoffer i kompositter, samt bedømmelse af bearbejdelighed og spinningskvalitet i fibre og suspensioner.