Ethernetgrænseflader

Ethernetgrænseflader refererer til de hardwarekomponenter og softwareindstillinger, der muliggør en enhed at forbinde til et Ethernet-netværk. En Ethernetgrænseflade, også kendt som et netværksinterfacekort (NIC), indeholder typisk en netværksport, hvor et Ethernet-kabel kan tilsluttes. Denne port er normalt et RJ45-stik. Når et kabel er tilsluttet, kan data sendes og modtages mellem enheden og resten af netværket.

Ud over den fysiske port omfatter Ethernetgrænsefladen også en controllerchip, der håndterer databehandlingen, såsom at indkapsle data i Ethernet-frames og afkode indgående frames. Hver Ethernetgrænseflade har en unik MAC-adresse (Media Access Control), der er brændt ind i hardwaren og bruges til at identificere enheden på det lokale netværk.

Softwaremæssigt er Ethernetgrænsefladen repræsenteret af en driver, der tillader operativsystemet at kommunikere med hardwaren. Denne driver konfigurerer grænsefladens indstillinger, herunder IP-adresse, subnetmaske og gateway, som er nødvendige for at kommunikere på et IP-netværk. Moderne Ethernetgrænseflader understøtter forskellige hastigheder, såsom 10 Mbps, 100 Mbps (Fast Ethernet), 1 Gbps (Gigabit Ethernet) og endda 10 Gbps og derover. Valget af grænseflade afhænger af netværkets krav og den tilgængelige båndbredde.