Energienheder

Energienheder er standardiserede måder at måle og udtrykke mængden af energi på. Energi er et grundlæggende fysisk koncept, der beskriver evnen til at udføre arbejde. Forskellige enheder bruges til at kvantificere energi afhængigt af sammenhængen og den specifikke type energi.

Den mest almindelige energienhed i det Internationale Enhedssystem (SI) er joule (J), opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule. Et joule defineres som den mængde arbejde, der udføres, når en kraft på en newton påføres over en afstand på en meter. Joule bruges bredt inden for fysik og ingeniørvidenskab til at måle kinetisk energi, potentiel energi, varmeenergi og mange andre former for energi.

Udover joule findes der andre energienheder. Kalorien (cal) er en enhed, der ofte bruges til at måle mængden af varmeenergi. En kalorie er omtrent den mængde energi, der kræves for at hæve temperaturen på et gram vand med en grad Celsius. Kilowatt-time (kWh) er en enhed, der almindeligvis anvendes til at måle elektrisk energi, især i forbindelse med elforbrug. En kilowatt-time svarer til den energi, der forbruges af et 1000-watts apparat, der kører i en time.

Andre enheder som elektronvolt (eV) bruges i atomfysik og partikelfysik, mens British Thermal Unit (BTU) historisk er blevet brugt inden for varme- og klimaanlæg. Forholdet mellem disse forskellige energienheder er fastlagt og muliggør konvertering mellem dem, hvilket er nyttigt, når man sammenligner energimængder fra forskellige kilder eller i forskellige applikationer. Valget af energienhed afhænger ofte af tradition, branchestandarder og den specifikke måling, der udføres.