ERmodellen

ER-modellen, eller Entity-Relationship-modellen, er en konceptuel data-model, der bruges i databasedesign til at beskrive, hvilke data der er relevante i en virksomhed, og hvordan disse data hænger sammen. Den blev introduceret af Peter Chen i 1976 og bruges til at skabe en høj-niveau beskrivelse af informationsbehov uden at gå ned i implementeringsdetaljer.

En entitet repræsenterer noget af interesse i virksomheden, som kan være en kunde, et produkt eller en ordre. Hver entitet har attributter, der beskriver egenskaber ved entiteten, og mindst én attribut fungerer som nøgle for entiteten. Relationer beskriver hvordan entiteter hænger sammen, for eksempel at en kunde kan afgive flere ordrer, eller at en ordre indeholder produkter.

Relationer kan være af forskellig styrke og retning, og de har kardinaliteter, som bestemmer, hvor mange instanser der kan være involveret. De mest almindelige kardinaliteter er en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange. Deltagelse kan være total eller delvis, hvilket angiver om hele entiteten eller kun dele af den er involveret i relationen. ER-modeller kan også vise forretningsregler og begrænsninger gennem forskellige notationsformer.

ER-diagrammer bruges til at illustrere modellen grafisk. Typiske symboler er entitetstyper i rektangler, attributter i ellipser og relationer i diamonder med linjer, der angiver kardinaliteter. Forskellige notationer findes, herunder Chen-notationen og Crow’s Foot.

Overgangen fra en ER-model til en relationel database sker gennem en mapping, hvor entitetstyper bliver tabeller, attributter bliver kolonner, og relationer bliver fremmednøgler eller separate tabeller ved mange-til-mange forhold. Dette gør ER-modellen særligt velegnet som et første redskab i databasedesign og kravspecificering.