Boreprøver

Boreprøver, også kendt som kerneprøver, er cylindriske prøver udtaget fra undergrunden ved kjerneboring for at undersøge bjergarters sammensætning, struktur og fysiske egenskaber samt at understøtte mineral-, olie- og gasprospektion, geoteknik og miljøvurderinger.

Udtagningsprocessen foregår ved at borehullet forses gennem med en kernenhed, som opfanger en sammenhængende kerne af materialet. Kernerne placeres i kjernebokse og transporteres til felt- eller laboratorielaboratorier. Afhængigt af projektet anvendes forskellige kernestørrelser, for eksempel BQ, HQ eller NQ. Under felten registreres start- og slutposition, dybde, farve, lithologi og bemærkelsesværdige strukturelle træk.

Hver kerne logges omhyggeligt i felten og i laboratoriet. Feltlogningen omfatter lithologi, farve, tekstur, porøsitet og eventuelle ændringer gennem kernevolumenet. Kvalitetskontrol sikres gennem korrekt mærkning, orientering og dokumentation af hvert segment samt registrering af eventuelle kerneproblemer som tab eller kerneforlængelse.

Laboratorieanalyse af boreprøverne omfatter ofte petrografi, mineralogi og geokemi. Teknikker som røntgendiffraktion (XRD), røntgenfluorescens (XRF), bulk- og koncentrationsanalyser samt isotopdatering kan anvendes for at bestemme sammensætning, aldersrelationer og fysiske egenskaber. Resultaterne bruges til kortlægning, prospektion, risikovurdering og planlægning af projekter.

Prøverne arkiveres i databaser og fysiske arkivbokse, hvilket sikrer tilgængelighed og reproducibilitet på tværs af projekter og tidsrum.