Bøjningssuffikser

Bøjningssuffikser er grammatiske endelser, der tilføjes til slutningen af ord for at ændre deres grammatiske form uden at ændre ordets grundlæggende betydning. Disse suffikser angiver information om tal, tid, køn, kasus eller grad, afhængigt af sproget. De er en integreret del af morfologien i mange sprog, herunder dansk.

I dansk bruges bøjningssuffikser primært til at markere numerus (ental og flertal) af substantiver og adjektiver, samt tempus (nutid og datid) af verber. For eksempel tilføjes "-r" til mange danske substantiver i flertal, som i "hus" (ental) og "huse" (flertal). Ligeledes tilføjes "-ede" eller "-te" til verber for at danne datid, som i "spille" (nutid) og "spillede" (datid).

I modsætning til afledningssuffikser, som kan ændre et ords ordklasse eller grundlæggende betydning (fx "glad" til "glæde"), ændrer bøjningssuffikser kun ordets grammatiske funktion inden for en sætning. Bøjningssuffikser er obligatoriske i mange tilfælde for at opnå korrekt grammatisk struktur. Uden dem ville sætninger ofte virke unaturlige eller uforståelige. De hjælper med at klargøre forholdet mellem ordene i en sætning.