Absorptionskøling

Absorptionskøling er en kølemetode, der i stedet for en elektrisk drevet kompressor benytter varme til at drive et kølecyklus gennem et absorberende kølemiddelpar. Ved hjælp af en ekstern varmekilde, såsom affaldsvarme, solvarme eller fjernvarme, produceres køling uden mekanisk kompression.

Et typisk anlæg har fire hovedelementer: generator, absorber, kondensator og fordamper, forbundet gennem en opløsningscirculation. I generatoren tilføres varme for at adskille kølemidlet fra absorbenten. Det kølemiddel, der adskilles, kondenserer i kondensatoren og føres videre til fordamperen, hvor det fordamper ved lave tryk og afgiver køleevne til det, der skal køles. Dampene absorberes derefter af absorbenten i absorberens rum, hvilket frigiver varme, som fjernes til omgivelserne. Den mættede opløsning pumpes tilbage til generatoren, og cyklussen startes igen.

Typiske arbejdspar omfatter litiumbromid/vand (LiBr/H2O) og ammoniak/vand (NH3/H2O). LiBr/H2O bruges især til mellemstore og store anlæg til bygninger og industrielle processer; NH3/H2O anvendes ofte ved lavere køletemperaturer og i industrielle applikationer, hvor ammoniakens egenskaber kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Fordele ved absorptionskøling inkluderer mulighed for at udnytte affaldsvarme eller solvarme, stille drift og få bevægelige dele. Ulemper er generelt lavere COP end moderne kompressionskølere, større anlæg og risiko for krystallisering i LiBr-systemer eller sikkerhedsudfordringer ved ammoniak, hvilket kræver passende materialer og sikkerhedsprocedurer.

Anvendelser findes i klimastyring af bygninger, industrielle processer og district cooling, især hvor der er tilgængelig varme til generatoren eller krav om støjneutral drift.